Klinik Horisont

Klinisk Psykolog Gunnlaugur Gudmundsson – Klinik Horisont

Klinisk Psykolog Gunnlaugur Gudmundsson

Individuel terapi, parterapi og familieterapi i et trygt og nærværende rum. Med en eklektisk og integreret tilgang møder han dig der, hvor du er, lærer dig at mestre din psykiske problematik, og støtter dig i din personlige udvikling, relationelle kapacitet og personlige handlekraft.

Om mig

Jeg er født på Island, men har boet i Danmark i 50 år. Jeg er uddannet på Kbh. Universitet og har erhvervserfaring i form af psykolog arbejde i såvel kommunalt- som Statslig regi (hospital, skoler, forvaltninger, diverse uddannelsesinstitutioner) i Danmark og Grønland. Derefter har jeg virket som privatpraktiserende i over 30 år.

Individuel terapi

I den individuelle terapi er det vigtigt for mig at møde dig præcis dér, hvor du er – psykisk, følelsesmæssigt og menneskeligt. Jeg er optaget af, hvordan du oplever din verden, og hvordan du skaber mening i dit liv.

Min tilgang er eklektisk og integreret, med udgangspunkt i fænomenologisk oplevelsesorienteret og eksistentiel terapi. Efter aftale med dig kombinerer jeg dette med relevante psykodynamiske retninger samt elementer fra:

  • Kognitiv terapi / ACT – at acceptere det, der ligger uden for egen kontrol, og handle i retning af værdier, der giver livet mening.
  • Metakognitiv terapi – fokus på hvordan du tænker, fremfor hvad du tænker.

Derudover tilbyder jeg også målrettede forløb med fokus på personlig udvikling og kompetenceafklaring – f.eks. i forhold til arbejdsrelaterede mål eller livsforandringer. Her kan der indgå testning og en grundig vurdering af potentiale og ressourcer. Mit metodevalg og de øvelser, vi arbejder med, tilpasses altid dig og din aktuelle situation.

Parterapi

I parterapien møder jeg jer både som par og som enkeltpersoner, når det er relevant.
Jeg ønsker at forstå, hvem I er hver især – og hvem I er sammen.

Min metode er primært EFT – Emotionsfokuseret Parterapi, hvor tilknytningsmønstre og følelsesmæssig kontakt er centrale.

Vi arbejder med at forstå fortiden, styrke nuet og skabe muligheder for en bedre fælles fremtid.

Familieterapi

Min familieterapi bygger på samme værdier som individuel terapi og parterapi: respekt, nysgerrighed og forståelse.

Vi undersøger både dynamikken i gruppen og de individuelle perspektiver – med fokus på kommunikation, tryghed og samarbejde.

Kontakt mig

Gunnlaugur Gudmundsson

Scroll to Top